Fredenskirken

Fredens sogn Viby J - tlf: 8614 2113

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
Venskabsmenighed

Venskabsmenighed

Formål
Vores formål med venskabsmenighedsprojektet er:

1. At udveksle ideer og erfaringer med sognearbejdet, Vi håber, at vi gennem mødet med andre menigheder kan få og give inspiration til at være kirke og menighed hver på vores sted.
2. Mellemfolkelig kontakt i kirkeligt regi: Når to menigheder fra forskellige kulturer mødes over landegrænser er det ikke kun et møde mellem to menigheder, det er også et symbolsk udtryk for kristen enhed samt et kontant ”brobyggerprojekt” mellem forskellige folk og kulturer. Den praktiske kontakt mellem menighederne kan ske via:

  • Gensidige besøg. Besøg kan være sognerejser, pensionistrejser, spejderudveksling, konfirmandrejser og personalerejser.
  • Fælles projekter (f.eks. fælles missionsprojekt, konfirmandprojekt eller et internetprojekt.)
  • Bønner. Ved f.ek. at tage hinanden med i f.eks. kirkebønnen.
  • Nyhedsbreve, der kan indeholde oplysninger om kirkernes hverdag, samt følger op på fælles projekter.
Historie

En gruppe i Fredens sogn begyndte i 1997 arbejdet på at finde en venskabsmenighed i udlandet. I 1998 udsendte vi en beskrivelse af os selv som sogn på Det Mellemkirkelige Råds hjemmeside. Det gav dog intet resultat. Men ad kringlede veje fik vi i sommeren 1998 kontakt til en menighed i Belvedere Fogliense lige uden Pesaro på Italiens Adriaterhavskyst.

Efter en række breve og telefonsamtaler tog en lille gruppe på 4 personer fra Fredens Sogn til på besøg i menigheden i Belvedere-Fogliense i januar 2000 i forbindelse med Den økumeniske bedeuge for kristen enhed.
Okt. 2000 Besøg fra VM
Januar 2001 Bedeugen i Italien
Maj 2001 Menighedsrejse til Italien - Venskabsmenighed, Assisi og Firenze
Januar 2002 Bedeugen i Italien
Juli 2002 Præstebesøg fra Italien
August 2002 Besøg af ungdomsgruppe fra Italien
Januar 2003 Bedeugen i Italien
Januar 2004 Bedeugen i Italien
Maj 2004 Besøg i Italien – underskrift af venskabsmenighedsaftale
September 2004 Besøg fra Italien – underskrift af venskabsmenighedsaftale
Maj 2005 Økumenisk ungdomsmøde i Italien
Oktober 2005 Menighedsrejse til Italien. Venskabsmenighed og Assisi
September 2006: Besøg i Sibbio/Sambata i Rumænien.
Jan 2007: Bedeugen i Italien.

 



Venskabsmenighedsjubilæum 10 år

10 år med Fredenskirkens venskabsmenighed

Fredenskirken fejrer 50 års jubilæum, men det er ikke det eneste vi skal fejre. I år er det præcis 10 år siden vi begyndte vores samarbejde med venskabsmenigheden
i Belvedere-Fogliense samt sognene Case Bernadi, Rio Salso og Padiglione i Italien.

Det blev fejret ved et besøg i Italien i forbindelse med den internationale bedeuge for kirkens enhed midt i januar måned.

I anledning af tiåret deltog biskop Kjeld Holm og fik på den måde et førstehåndsindtryk af de nære og varme bånd, der gennem årene er blevet knyttet mellem vore to menigheder.
Gudstjenesten søndag i Belvedere-Fogliense kirke og den efterfølgende fest i sognegården blev en meget smuk og god markering af begivenheden.

10-årsjubilæet bliver også markeret i forbindelse med Fredenskirkens jubilæum idet vi forventer at modtage en delegation fra Italien, der gerne vil fejre jubilæerne sammen med os.
På grund af delegationens størrelse – ca. 28 personer – vil vi her spørge, om der er nogen i Fredens Sogn, der kunne tænke sig at have en eller to italienere boende fra onsdag d. 2. juni til mandag d. 7. juni.
Henvendelse herom til sognepræst Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

 

Venskabsmenighedsaftale

Venskabsmenighedsaftale mellem sognene i S. Donato (Belvedere Fogliense, Case Bernadi, Rio Salso) og Corpus Domini (Padiglione), Pesaro Stift, Italien og Fredens sogn, Århus Stift, Danmark

Underskriverne af dette dokument er ansvarlige repræsentanter for henholdsvis de katolske sogne S. Donato (Belvedere Fogliense, Case Bernardi, Rio Salso), og Corpus Domini (Padiglione(, Pesaro Stift, Italien og for det lutherske sogn Fredens sogn, Viby, Århus Stift, Danmark.

På denne dag lovpriser vi Gud Fader for den kærlighed, som har kaldt os til at tage del i Hans Søns, vor Herre Jesu Kristi Kirke, og vi takker Ham for broderligt og åndeligt venskab iblandt os og for vilje til samarbejde mellem vores menigheder, inspireret af Jesu bøn til Faderen: “at de alle må være et” (Johannes 17,21).

VI ERKLÆRER HERVED

At vi med vore sognemenigheder i fællesskab med vore respektive kirker ønsker at gøre alt, hvad vi kan for at bidrage til enhed mellem kirkerne i vor Herre Jesu Kristi Ene, Hellige, Almindelige og Apostolske Kirke.

Derfor ønsker vi, under inspiration af det europæiske “Charta Ecumenica” og med støtte af vore biskopper, at fortsætte det fællesskab og venskab, som har udviklet sig gennem en årrække mellem mennesker i vore sogne. Vi forpligter os på at arbejde for at virkeliggøre dokumentet “Forslag til virkeliggørelse af den økumeniske venskabsmenighedsaftale”, som der er enighed om blandt repræsentanterne fra vore menigheder gennem bøn, evangeliets forkyndelse, liturgi, undervisning, diakoni og solidaritet.

Idet vi beder om den Treenige Guds velsignelse, underskriver vi denne fælles økumeniske venskabsmenighedsaftale.

Leif Vestergaard, Peter Lodberg,  Per Thomsen, Sognepræster fra Fredenskirken

Don Michele Simoncelli  Sognepræst for sognene S.Donato og Corpus Domini.

Karsten Poulsen, Menighedsrådsformand i Fredenskirken

Repræsentant for menighedsrådet i S. Donato
Repræsentant for menighedsrådet i Corpus Domini


“FORSLAG TIL VIRKELIGØRELSE AF DEN ØKUMENISKE VENSKABSMENIGHEDSAFTALE”

mellem sognene i
S. Donato (Belvedere Fogliense, Case Bernadi, Rio Salso) og Corpus Domini (Padiglione), Pesaro Stift, Italien
og
Fredens sogn, Århus Stift , Danmark

Bøn og liturgi

Fra Charta Oekumenica:

“Vi forpligter os til at bede for hinanden og for kristen enhed; at lære at kende og værdsætte andre kirkers gudstjeneste og andre former for åndeligt liv” (nr. 5)
huske hinanden i personlig bøn og i fælles bøn og udveksle bønner for venskabsmenighedsarbejdet.
Udveksle hilsener og meddelelser ved de særlige højtider (Jul, Påske og Pinse), som læses under Gudstjenesten.
Udveksle salmer og bønner, som har være brugt af de forskellige konfessioner. Gensidig information om forskellige liturgiske aktiviteter for at berige hinandens traditioner.

Etablering af et „Økumenisk hjørne“ (opslagstavle) for at vise:
• Økumeniske tegn på venskabsmenighedsaftale.
• Liturgisk kalender for at huske de forskellige kirkers festdage.
• Bønner, meddelelser og breve fra venskabsmenighedssognet.

I årets løb forbereder den økumeniske gruppe møder med bøn for kirkens enhed sammen med andre konfessioner.

Evangeliets forkyndelse

Fra Charta Oekumenica:

“Den vigtigste opgave for kirkerne i Europa er i fællesskab at forkynde evangeliet….Dette vidnesbyrd forudsætter et forstærket engagement og en større erfaringsudveksling i undervisning og sjælesorg i de lokale menigheder.... Det er især nødvendigt at integrere de unges erfaringer og forventninger, og aktivt fremme deres medvirken.“ (nr. 2 og 3).
Udveksling af erfaringer med undervisning og sjælesorg, ungdoms- og familiearbejde, og andre kirkelige aktiviteter.
Inspirere hinanden i kristendomsundervisning blandt børn, unge og familier.

Diakoni og solidaritet

Fra Charta Oekumenica:

“Det hører med til forsoning at fremme social retfærdighed i og blandt alle folk; frem for alt indebærer dette at overvinde kløften mellem rige og fattige“ (nr. 8)
Udveksling af diakonale erfaringer så hver menighed i en fælles bevidsthed fremmer sin solidaritet med de svage.
Analyse og udvikling af forskellige modeller for samarbejde efterhånden som vort fællesskab vokser.

At gå hinanden i møde

Fra Charta Oekumenica:

”Vi forpligter os til at drøfte vores planer for evangelisation med andre kirker …” “Det er vigtigt at anerkende de forskellige kristne traditioners åndelige gaver som rigdomme, at lære af hinanden og således modtage disse gaver“ (nr. 2 og 3).
Udveksling af kirkeblade, etablere og benytte en fælles Internet-side
Praktisere gensidig gæstfrihed mellem de to menigheder.
Udveksling af årlige besøg mellem repræsentanter for de to menigheder (f. eks. i forbindelse med den økumeniske bedeuge i januar, i maj eller i september) for at revidere og udvikle vores fælles kristne vandring på enhedens vej.

 

Venskabsmenighed

Siden januar 2000 har Fredenskirken haft en venskabsmenighed i Italien. Eller rettere 4 venskabsmenigheder, for det drejer sig om et lille landpastoret på 4 små sogne lige ud for Pesaro ved den italienske adriaterhavskyst.

Inden vi gik igang med projektet havde vi gjort os nogle tanker om, hvad vi ville med en venskabsmenighed og vi fik formuleret følgende formålsparagraf:

Formål: 
1. At udveksle ideer og erfaringer med sognearbejdet, Vi håber, at vi gennem mødet med andre kristne menigheder kan få og give inspiration til at være kirke og menighed hver på vores sted.
2. Mellemfolkelig kontakt i kirkeligt regi: Når to menigheder fra forskellige kulturer mødes over landegrænser er det ikke kun et møde mellem to menigheder, det er også et symbolsk udtryk for kristen enhed samt et kontant ”brobyggerprojekt” mellem forskellige folk og kulturer. Den praktiske kontakt mellem menighederne kan ske via:

  • Gensidige besøg. Besøg kan være sognerejser, pensionistrejser, spejderudveksling, konfirmandrejser og personalerejser.
  • Fælles projekter (f.eks. fælles missionsprojekt, konfirmandprojekt eller et internetprojekt.)
  • Bønner. Ved f.ek. at tage hinanden med i f.eks. kirkebønnen.
  • Nyhedsbreve, der kan indeholde oplysninger om kirkernes hverdag, samt følger op på fælles projekter.
Historie

En gruppe i Fredens sogn begyndte i 1997 arbejdet på at finde en venskabsmenighed i udlandet. I 1998 udsendte vi en beskrivelse af os selv som sogn på Det Mellemkirkelige Råds hjemmeside. Det gav dog intet resultat. Men ad kringlede veje fik vi i sommeren 1998 kontakt til en menighed i Belvedere Fogliense lige udenfor Pesaro på Italiens Adriaterhavskyst.

Efter en række breve og telefonsamtaler tog en lille gruppe på 4 personer fra Fredens Sogn til på besøg i menigheden i Belvedere-Fogliense i januar 2000.

D. 6.-9. oktober 2000 havde vi besøg af en delegation fra Italien. 4 præster og 4 lægfolk.

D. 18.-22. januar besøgte en delegation på 6 personer vores venner i Italien. De deltog som delegationen året før i den økumeniske bedeuge for kristen enhed.

D. 18.-26. maj deltog 25 personer i en menighedsrejse til Italien. Foruden et besøg i venskabsmenigheden blev der også tid til et besøg i Assisi og Firenze. Som optakt til rejsen afholdes en foredragsrække i febr. marts og april 2001.

D. 17.-21. januar 2002 var Marianne Hansen-Skov og Per Thomsen på besøg i Belvedere-Fogliense i forbindelse med bedeugen for den kristne enhed.

D. 20.-27. august 2002 havde vi besøg af en ungdomsgruppe fra venskabsmenigheden.

D. 16.-20.  januar 2003 besøg i Italien i forbindelse med den økumeniske bedeuge for kristen enhed.

D. 22.-26. januar 2004 besøg i Italien i forbindelse med den økumeniske bedeuge for kristen enhed.

D. 14.-16- maj 2004. Besøg i Italien for at underskrive venskabsmenighedsaftale.

D. 10.-13- september 2004. Besøg fra Italien for at underskrive venskabsmenighedsaftalen her.

D. 5.-9- maj 2005. Ungdomsgruppe på besøg i Italien.

D. 14.-23. oktober 2005. Menighedsrejse til venskabsmenigheden og til Assisi.

D. 19.-21 januar 2007. Besøg i Italien i forbindelse med den økumeniske bedeuge for kristen enhed.
D. 16.-21. maj 2007. Gæster fra Italien besøgte Fredens Sogn og deltog i Danske Kirkedage i Haderslev
D. 6. -14 juli 2007 holdt FDF Fredensvang sommerlejr for væbnerne i Belvedere Fogliense.