Fredenskirken

Fredens sogn Viby J - tlf: 8614 2113

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
Kommende arrangementer

Christian Mejdahl fortæller

Sogneeftermiddag med Christian Mejdahl
Tirsdag d. 21. sept. kl. 14.30.

Tidl. formand for Folketinget Christian Mejdahl: ”Oplevelser gennem et langt liv som bonde og politiker”.
Tirsdagstræf er vært for denne spændende eftermiddag med et rodfæstet menneske, der på sin egen måde har bevæget sig ind og ud af kirkelige, folkelige og politiske sammenhænge i sit liv.
Fri entré, men der betales 20 kr. for kaffen.

 

Bjarne Lenau Henriksen

Gudstjeneste, kirkefrokost og foredrag ved Bjarne Lenau Henriksen, Kirkens Korshær
Søndag d. 31. okt. kl. 10.00.

Korshærschef Bjarne Lenau Henriksen besøger Fredenskirken, hvor han både vil prædike ved gudstjenesten og efterfølgende fortælle om Kirkens korshærs arbejde blandt samfundets marginaliserede.
Pris 25 kr. for deltagelse i kirkefrokosten.

 

Et land - to folk - tre religioner

Sogneaften: Èt land-to folk-tre religioner
Indtryk og udtryk fra Det hellige Land
Tirsdag d. 2. nov. kl. 19.30.

Velkommen til en anderledes aften om den jødisk-palæstinensiske situation i Israel og Palæstina set fra en kristen vinkel.
Menuen er sammensat af ord og toner, smagsprøver og billeder og slutter med eksempler fra en moderne ”Korsvej”.
Tilrettelæggere: Bodil og Peter Lodberg, Bente og Christian Høgsberg, Anne Kathrine og Leif Vestergaard.
Der er gratis adgang.
Tilmelding til kirkekontoret, tlf. 8614 2113 senest d. 28. oktober.

 

En vej ud af fattigdommen

Sogneaften med fader James og Helge Pedersen: En vej ud af fattigdommen.
Fredag d. 19. november kl. 19.30

Kasteløse eller urørlige er de absolut nederste i den indiske samfundspyramide uden mulighed for at få uddannelse eller på andre måder forbedre deres livsbetingelser. Deres liv er hårdt fysisk arbejde som daglejere, hvor en familie tilsammen kan tjene omkring 1.000 kr. om året.

Ganske få kasteløse får dog chancen for at få en uddannelse. For eksempel på CODEP, som er en teknisk skole, hvor 36 af de allerfattigste kasteløse drenge hvert år bliver uddannet som mekanikere. Skolen ligger i en lille by, Chetpet, cirka 150 km sydvest for Chennai, tidl. Madras.
Drengene på skolen er de første i deres familier, som nogensinde får en uddannelse.
Skolen ledes af et par lokale ildsjæle, som gennem mere end 20 år har præsteret det umulige med et minimum af penge.
Lederen af projektet er den indiske præst, fader James.
Aftenen er kommet i stand i et samarbejde med Helge Pedersen og Jette Kaae fra Stenhøjsvej. De har boet tre år i Indien, og er begge involveret i projektet.

 

 

Fredagsforum står bag arrangementet, men alle er velkomne.

Pris: 20 kr. for kaffebord.

 

Gospelworkshop

Gospelworkshop med Rune Herholdt for alle interesserede.
Lørdag d. 26. februar kl. 10.00-15.00

Gospel er blevet mere og mere populært i Danmark, og rundt omkring bliver der afholdt den ene gospelworkshop efter den anden foruden med stor tilslutning. I nogle år har Fredenskirkens konfirmander haft glæden af at være med til en gospelworkshop med Rune Herholdt. Workshoppen er altid blevet afsluttet med en gudstjeneste, hvor konfirmanderne viste deres forældre og andre interesserede, hvad de havde lært.
Hver eneste gang, har der været forældre, der har givet udtryk for, at de også godt kunne tænke sig at deltage i en gospelworkshop. – Nu er muligheden der!
Alle interesserede indbydes til at deltage i gospelworkshop med Rune Herholdt. Workshoppen afsluttes ikke med en gudstjeneste, men med en uformel koncert kl. 14, hvor interesserede kan komme og høre hvor langt man kan nå i løbet af nogle få timer.
Tilmelding til Kirkekontoret.
Pris 50 kr. incl. frokost og kaffe.