Fredens kirkegård

Fredens sogns kirkegård, der blev taget i brug i 1962, er smukt anlagt på terrænet, der skråner opad fra Rosenvangs Allé mod Jyllands Allé. Fra kirkegårdens højeste punkt er der udsigt til Brabrand sø.

På Fredens Kirkegård er der flere muligheder for valg af gravsted. Her på siden kan du læse om de forskellige gravstedsformer. 
Valg af gravsted, beplantning og vedligeholdelsesaftaler er beslutninger, som rækker mange år frem i tiden, og som derfor kan være svære at træffe. Vi håber denne information over hvad Fredens Kirkegård kan tilbyde, kan være en inspiration for pårørende, der står overfor at skulle vælge gravsted.

Kirkegården tilbyder, foruden vedligeholdelse af gravsted, aftale om granpyntning, beplantning af forårsblomster, sommerblomster, m.v.
Personalet på kirkegården er selvfølgelig altid parat med råd og vejledning.

Fredens Kirkegård er indrettet i afdelinger, som er tildelt bogstaverne A til N. Afdeling A er første afdeling nord for kirken. Afdeling M og N er urne- og kistegrave i kirkegårdens midterste plæne.

De forskellige afdelinger har forskelligt særpræg, og der gælder forskellige regler for vedligeholdelse, valg af gravsten og beplantning m.v.