Fredenskirken - En kirke med liv...

Fra tidlig morgen til sen aften alle ugens 7 dage summer Fredenskirken af liv.

Her mødes mennesker i alle aldre til hverdag og fest, for med kirken som ramme at søge fællesskab med andre og erfare lidt af, hvad vores kristne tro kan sige og betyde.

I kirken markerer vi livets store begivenheder, når vi mødes til dåb, konfirmation og bryllup, og her søger vi efter ord, der hjælper os i sorgen, når vi begraver vore døde.

Alle ugens hverdage mødes unge og ældre til aktive møder i ungdomskorpsene og i basarkredse, der lyttes til musik og synges til koncerter. Der finder undervisning og oplysning sted til babysalmesang, højskole og foredrag.

Ud over alt det, der kan sættes dato og tidspunkt på, findes der også et dagligliv, som gør kirken et besøg værd. Kig indenfor, få en kop kaffe og en snak og se om ikke der også skulle være noget for dig.

21jul kl. 10:00

Højmesse ved Leif Vestergaard

 

21jul kl. 10:00
23jul kl. 19:00

AA-møde

Anonyme Alkoholikere er et fællesskab af mænd og kvinder, der deler erfaring, styrke …

23jul kl. 19:00
28jul kl. 09:30

Højmesse ved Henrik Søgaard Mikkelsen (obs tidspunkt)

 

28jul kl. 09:30
30jul kl. 19:00

AA-møde

Anonyme Alkoholikere er et fællesskab af mænd og kvinder, der deler erfaring, styrke …

30jul kl. 19:00
02aug kl. 19:00

Sommerkoncert med EVE

Aftenen før pigekoret EVE rejser til Göteborg for at deltage i Grand Prix of Nations …

02aug kl. 19:00
04aug kl. 10:00

Højmesse ved Jacob Holm

7.s.e. trinitatis

04aug kl. 10:00

I den danske folkekirke er det aldrig for sent at blive døbt. Derfor er Folkekirken i Aarhus gået sammen om at tilbyde DropInDåb.

Der inviteres til en dåbsdag, hvor alle kan blive døbt på stedet uden tilmelding og planlægning af stor fest. Alle er velkomne, børn som voksne, også selvom man ikke bor i byen. Man er velkommen til at have gæster med, men man kan også komme alene – så sørger kirken for at stille de nødvendige dåbsvidner til rådighed.
Se datoer for DropInDåb her.

  

De fleste bliver medlem af folkekirken i forbindelse med deres barnedåb.
Hvis du ikke blev døbt som barn, kan du melde dig ind i folkekirken ved at blive døbt som ung eller voksen. Du kan kontakte præsten og aftale nærmere.

Er du udmeldt af folkekirken og ønsker at blive meldt ind igen, kan du genoptages som medlem ved skriftlig anmeldelse til den kirkebogsførende præst i det sogn, hvor du har bopæl.
Læs mere om indmeldelse her.

  

Som frivillig er du med til at give liv til Fredenskirken med dit arbejde. Der er gode muligheder for at præge det frivillige arbejde og for at passe det ind i din hverdag. Måske har du lyst til at arbejde nogle gange om året, måske et par gange om måneden, eller måske et par gange om ugen.

Ring til kirkens kontor eller kom forbi til en snak om, hvad du har lyst til at arbejde med som frivillig. Der er uendelig mange muligheder og vi har brug for dig. Læs mere om frivilligt arbejde her.

  

Cirka 3 gange i løbet af året præsenterer vi forskellige lokale kunstnere, ved udstillinger i vores glasgang.
Fernisering i forbindelse med en kunstudstilling begynder altid med søndagens gudstjeneste kl. 10.00, hvorefter der er fernisering med et glas vin og præsentation af kunstneren.

Har du nogensinde prøvet at spille på et orgel?
Orglet er det største instrument i verden – og ingen orgler er ens! Er du mellem 8 og 20 år gammel og er nysgerrig efter at prøve at spille orgel, kan du nu tilmelde dig orgelundervisning i Fredenskirken – GRATIS!

Folkekirkens familiestøtte er for dig, der ønsker at skabe en forandring i familielivet og har brug for et kærligt skub eller sparring til at få det til at ske.
Vi kan støtte dig med en forældreven i dit hjem og gennem kurser og forløb for par og skilte forældre.
Målet med vores hjælp er, at du og din familie skal have det godt.


Personregistrering tager sig af henvendelser vedr. planlægning af barnedåb, bryllup og begravelser. Det er også her, du skal henvende dig, hvis du skal have printet en attest eller søge om navneændring.


Kirkegårdens personale tager sig af alle henvendelser vedr. gravsteder og planlægning af urnenedsættelser. Du kan også læse mere om vedtægter for gravsteder og se et kort over kirkegården.


Menighedsrådet er frivillige som vælges hvert 4. år til at bestyre kirken. Læs referater og find oplysninger på de enkelte medlemmer, og læs hvad nogle af medlemmerne synes om arbejdet i kirken.


Denne gang om børn og kristendom.
Kirkebladet sætter i dette nummer fokus på ordene, der lyder ved enhver barnedåb om at "oplære sit barn i den kristne tro".

Årskalenderen giver dig det fulde overblik over Fredenskirkens mange aktiviteter og særlige gudstjenester i løbet af efteråret 2018 og foråret 2019. Kalenderen indeholder også mindre artikler.

Læs om vores katolske menighed i Italien, som vi har tæt kontakt til og ser ca. en gang om året. Samarbejdet har blandt andet resulteret i en fælles bønnebog på dansk og italiensk, som kan købes i kirken for 25 kr.