Du er her: 

Advents- meditation ved Per Thomsen

Onsdag den 12. december kl. 17.00

Sikken voldsom trængsel og alarm! Sådan synger vi i Peter Fabers kendte og elskede julesang fra 1848. Juletravlhed med ”trængsel og alarm” hører med i tiden op til jul. Det er på en gang hyggeligt og lidt stressende.

Julen forberedes alle vegne, i butikscentre, på skolen, i institutioner, i hjemmene og selvfølgelig også i kirken. I kirken har forberedelserne dog en lidt anden karakter idet vi midt i juletravlheden giver os tid til at stoppe op, blive stille og lade os fylde af advents- og juletidens budskab om Gud der vil komme og kommer julenat i skikkelse af barnet i stalden Bethlehem. Gennem en meditativ stillegudstjeneste hvor netop ro, eftertanke og fordybelse giver deltagerne mulighed for at indleve sig i julens betydning, med dens budskab om fred, forsoning og ny begyndelse.

 

 

Del dette: